Konfirmation
Konfirmation i Sankt Povls Kirke
Et vigtigt skridt på vejen – din konfirmation
Konfirmationen er mere end en tradition – det er en festlig bekræftelse af din dåb og et personligt ja til Gud og fællesskabet i kirken. I Sankt Povls Kirke glæder vi os hvert år til at følges med unge mennesker og deres familier på denne meningsfulde rejse.
Hvorfor bliver man konfirmeret?
Konfirmationen markerer, at du træder ind i de voksnes rækker – ikke bare i samfundet, men også i din tro. Du siger ja til det løfte, som dine forældre og faddere gav på dine vegne ved dåben. Det er også en anledning til at stille spørgsmål, finde svar og lære mere om tro, håb, kærlighed – og hvad det vil sige at være menneske i en kristen sammenhæng.
Hvornår foregår konfirmationen?
Konfirmationerne i Sankt Povls Kirke finder traditionelt sted i foråret – typisk maj. Datoerne fastlægges i god tid og offentliggøres i uge 8to år før, enten her på hjemmesiden, i Ugeavisen eller i sognebladet.
Konfirmationsforberedelse – tro, samtale og fællesskab
Forberedelsen til konfirmationen begynder i starten af 7. klasse og består af undervisning en gang om ugen – altid i skoletiden, hvilken ugedag afhænger af klasse og skole.
I undervisningen taler vi om livets store spørgsmål, Bibelen, Gud, Jesus, kirken – og om din egen tro og tvivl. Der er plads til undren, grin, alvor, stilhed og fællesskab. Vi tager også på udflugt, laver kreative aktiviteter og deltager i enkelte gudstjenester sammen.
Tilmelding – sådan gør du
Tilmeldingen til konfirmationsforberedelsen sker digitalt via kirkens hjemmeside. Du skal være døbt for at blive konfirmeret – men er du ikke døbt endnu, er det stadig muligt at deltage. Vi aftaler dåben undervejs i forløbet.
Når du er tilmeldt, får du og din forældre besked om hvornår undervisningen starter. Det er typisk i slutningen af august, begyndelsen af september. Vi inviterer dig og dine forældre til et informationsmøde efter jul, hvor vi gennemgår alt det praktiske omkring konfirmationen og svarer på spørgsmål.
Har du spørgsmål?
Kontakt vores præst eller kirkekontor – vi hjælper gerne med alt fra tilmelding til trosspørgsmål. Konfirmationen er en stor dag – men forberedelsen dertil er lige så vigtig.
Vi glæder os til at tage rejsen sammen med dig!
TILMELDING
Tilmelding af elever, der ikke går i skole på Helms eller Baggesen og som ønsker at blive konfirmeret i foråret 2025, skal kontakte kirkekontoret telefonisk.
Kirkekontoret
Kirkekontoret ligger i
Sct. Gertruds Hus
Kirkepladsen 5
58 37 13 09
Mandag - fredag kl. 10.00-13.00
Konfirmation 2027
I Sankt Povls Kirke er datoerne for konfirmation i foråret 2027:
Torsdag d. 6. maj kl. 10.30 - Kr.himmelfarts dag:
Elever fra Helms Skole
Lørdag d. 8. maj kl. 10.30:
Elever fra Baggesenskolen 7.A
Søndag d. 9. maj kl. 10.30:
Elever fra Baggesenskolen 7.B
Tilmeldingsformular til konfirmation 2027 åbner i foråret 2026
OBS! VIGTIGT
Er der fælles forældremyndighed over barnet, men ikke fælles adresse skal begge forældremyndighedsindehavere samtykke til konfirmationen. Dette er en følge af forældreansvarslovens § 3, stk. 1, LBK. nr. 1768 af 30. november 2020
Vi sender link til folkekirkens konfirmandtilmelding til den primære forældre. Vær opmærksom på at medunderskrift kun er mulig i en meget kort periode.
Husk at vælge Sankt Povls Kirke under valg af kirke/sogn.