Brug din stemme

Valgforsamling - MENIGHEDSRÅDSVALG 2024

Der har været menighedsrådsvalg i Sankt Povls Sogn.


Det nye menighedsråd er:
Markvard Hovmøller
Finn Mikkelsen
Jørgen Kjeld Fink
Jim Stjerne Hansen
Maria Hjortholm
Vibeke Selschau Poulsen
Bo Andersen
Ragnar Hansson Aase
Søren Hjorth Jensen
Vivian Nielsen


Herudover er følgende valgt som stedfortrædere
Lisbeth Bæk
Kirsten Adamsen
Mette Holt

 

Det er muligt at udløse et afstemningsvalg, hvis der indleveres en kandidatliste:
• Kandidatlisten kan indleveres frem til 15/10
• Kandidatlisten kan afleveres på kirkekontoret i Sankt Gertruds Hus ml. kl. 9-13
• Kandidatlisten skal udarbejdes på en godkendt formular. Formularen findes på Kirkeministeriets hjemmeside www.km.dk
• Kandidatlisten skal underskrives af 10 stillere.
• Der skal vælges 10 medlemmer til menighedsrådet til en periode på 2 år
• Et eventuelt afstemningsvalg afholdes den 19. november


Velkommen til nye og gamle medlemmer, vi glæder os til et fortsat godt samarbejde.


Tak til alle, der mødte op, både som kandidater og som stemmeafgivere, dejligt med så god opbakning til din, min og vores kirke.

Menighedsrådsmedlem for 2 år

Ved Skt. Povls Kirke har menighedsrådet for næste valgperiode fået lov til at afkorte funktionsperioden fra de sædvanlige 4 år til 2 år.

Hvorfor nu det?
Argumenterne for og imod en nedsættelse af funktionsperioden er blevet diskuteret grundigt af det siddende menighedsråd. I februar 2024 ansøgte menighedsrådet Roskilde Stift om tilladelse, som blev imødekommet.

4 år kan være lang tid at binde sig til
- noget, man som ny kandidat ikke rigtig ved, hvad indebærer
- hvis man som kandidat er oppe i årene, men fortsat gerne vil bidrage

Så i 2026 vil der være valg til menighedsrådet igen. Derefter skal det siddende menighedsråd indsende ansøgning på ny, hvis funktionsperioden skal ændres.

Kandidat til menighedsrådet

Nedenfor kan du læse mere om nogle af de kandidater, der har tænkt sig at stille op til Menighedsrådsvalg 2024. Der er både gengangere fra det siddende menighedsråd og nye kandidater, der stiller op for første gang.

Ny kandidat til menighedsrådet

DIG - over 18 år - bosat i Sankt Povls Sogn - medlem af folkekirken

Jeg vil gerne være med i menighedsrådet ved Sankt Povls Kirke, fordi ...

Jeg kan bidrage med ...

Vil du gerne stille op til menighedsrådet, så mød op til valgforsamlingen tirsdag 17. september kl. 19.00. På valgforsamlingen får du mulighed for at fortælle lidt om dig selv og hvad du gerne vil at der skal være fremtiden for Sankt Povls Kirke Du kan også stille op med fuldmagt, hvis du ikke har mulighed for at være til stede. Fuldmagten skal afleveres til valgbestyrelsen på valgforsamlingen. Fuldmagten skal udfyldes på en blanket godkendt af Kirkeministeriet, blanketten kan du hente i Sankt Gertruds Hus eller ved at kontakte formanden for valgbestyrelsen, Jørgen Fink.

Efter adskillige år i Sønderjylland flyttede min hustru og jeg i 2015 til Korsør. Vi besøgte ret hurtigt Sankt Povls kirke og Sct. Gertruds Hus, kirkens sognehus, hvor vi mødte mange mennesker, der inviterede os ind i fællesskabet omkring kirken.
Vi har et godt samarbejde og en god tone i menighedsrådet, hvor der også er mulighed for at være med til at skabe fornyelse og være med til at påvirke, så vores kirke er en kirke for hele sognet. Som medlem af menighedsrådet kan du bidrage med din faglige viden og dine interessefelter, der er meget at tage stilling til bl.a. vedligeholdelse af kirken, menighedshuset og præsteboligerne. Der er mange forskellige aktiviteter hen over året, hvor menighedsrådet er medbestemmende og deltagende bl.a. gennem udvalgsarbejde.
En væsentlig opgave er også at administrere og prioritere de penge, menighedsrådet årligt får tildelt fra Provstiet. Det er berigende og spændende at være en del af et godt fællesskab, samtidig med vi løfter en vigtig kirkelig, kulturel og social opgave.

 

Markvard Hovmøller, 76 år
medlem siden 2016 - formand fra 2022

Mit liv tog sin begyndelse i Slagelse i maj 1980, men jeg har boet i Korsør sammen med min mand siden 2004. Vi har tvillingedrenge på 16 år.
I mere end 25 år var jeg ansat som journalist/navneredaktør på den lokale avis, men om kort tid er jeg færdiguddannet som kordegn, så Folkekirken kommer med stor sandsynlighed til at fylde en del af min hverdag fremover. Måske som ansat, måske som medlem af menighedsrådet eller måske som begge dele.
For mig har kirken altid været noget helt særligt. Som godt to-årig dansede jeg ballet op ad kirkegulvet midt under en julegudstjeneste, mens min pinligt berørte mor kæmpede en desperat kamp for at stoppe mig. Jeg har altid følt, at der er højt til loftet i kirken - i mere end én forstand. Måske var det dét, der opløftede mig til at danse den dag.
Kirken rummer alle. Selv danseglade to-årige. For nogen er det et fristed, for andre et fællesskab. Og mens verden er foranderlig, kan jeg godt lide, at kirken leverer genkendelighed og dermed tryghed.
Vi skal passe på vores kulturarv og bevare traditionerne, men kirken må stadig gerne udvikle sig. Med mit kandidatur vil jeg gerne værne om nærdemokratiet, så beslutningerne også fremover træffes ude i sognene og ikke af politikere. Det er, hvor livet leves, at behovene mærkes.
Jeg vil også gerne være med til at ændre det lidt fortærskede image af Folkekirken som ”gammeldags”. Det er ikke fortjent. Mange ville sikkert skifte mening, hvis de vidste bedre. Og den information kan menighedsrådet bidrage målrettet med.

 

Maria Hjortholm, 44 år
TV/dagsbladsjournalist, snart udd. kordegn

Det er med stor glæde jeg igen stiller mig til rådighed for arbejdet med Sankt Povls Sogns aktiviteter og bygninger. Det er altid interessant at være med til at få noget til at fungere godt og til brugernes tilfredshed. Omkring Sankt Povls Kirke og Sct. Gertruds Hus sker det i et tæt og godt samarbejde i menighedsrådet og i de enkelte udvalg.
Der er et godt team omkring kirken med både menighedsråd og medarbejdere, som i fællesskab kan sørge for, at bygningerne er godt vedligeholdt og at aktiviteterne omkring kirken følger med tiden og gør menighedslivet relevant for alle aldersklasser.
Min indsats i den seneste periode har været som næstformand i rådet og dermed deltagelse i forretningsudvalget. Desuden har jeg som formand i husudvalget arbejdet med vedligeholdelse og opdatering af menighedshuset og vores to præsteboliger.
Det er mit ønske, at jeg gennem fortsat arbejde i menighedsrådet i samarbejde med øvrige medlemmer, kan bringe Sankt Povls Sogn på ”omgangshøjde” med menigheden.
God moderne kunst må gerne blive en relevant varig del af kirkens udsmykning.
Jeg vil derfor opfordre dig til at møde frem og stemme til valgforsamlingen den 17. september - og evt. være helt med og selv opstille til valget!

 

Finn Mikkelsen, 76 år
medlem siden 201

Jeg er opvokset i Korsør, indtil jeg i forbindelse med uddannelse flyttede til Marstal for at læse til skibsfører. I 2018 fik jeg arbejde i Korsør, og derfor flyttede vi tilbage til min fødeby.
Jeg er konfirmeret og nu også viet i Sankt Povls kirke, og vi kommer i kirken - gerne hver søndag, hvis det kan lade sig gøre. Så da jeg blev spurgt, om det ikke var noget for mig at stille op til menighedsrådet, var jeg ikke i tvivl - det vil jeg rigtig gerne!
Kirken har dannet rum for mange store begivenheder i mit liv, da jeg sejlede langfart, havde jeg også mulighed for at hilse på sømandspræsten bl.a. i Rotterdam.
Så de mennesker og det liv, der er i og omkring kirken, vil jeg rigtig gerne tættere på. Og meget gerne hjælpe og bidrage der, hvor jeg kan med det, jeg kan.

 

Jens Christian Christensen, 38 år
Specialkonsulent, far til 2

Jeg blev i sin tid opfordret til at deltage i et opstillingsmøde - og sådan kom jeg med i menighedsrådet. Det har jeg bestemt ikke fortrudt, hvor jeg nu har været i menighedsrådet i 2 perioder af 4 år.
Som jeg har oplevet det, kommer hvert medlem med deres livserfaringer og kompetence, som er en stor hjælp i arbejdet. Vi har i Menighedsrådet et fantastisk samarbejde.
Jeg selv har erfaring inden for byggebranchen og blev valgt som kirkeværge, og jeg har været med til opførelsen af tilbygning til menighedshuset, renovering af præsteboligerne og vedligeholdelse af vores smukke kirke.
Det har for mig været en god periode, og jeg ønsker derfor at genopstille i en ny periode.
Jeg kan kun opfordre andre til at stille op til menighedsrådet.

 

Jim Stjerne Hansen, 75 år
medlem

Jeg er født og opvokset i Korsør og har boet her det meste af mit liv. Sankt Povls Kirke har dannet rammen om min dåb, konfirmation og bryllup. Nogle år efter at have afsluttet min uddannelse som tandlæge startede jeg selvstændig klinik i Korsør. I 2012 afhændede jeg min klinik og arbejdede derefter i nogle år som deltidsansat hos en tandlæge i Ringsted.
I mange år har ballet, musik, kunst og sprog været en stor del af mit interessefelt. I de senere år har golf afløst tennis på det sportslige område.
I de senere år er min interesse for kirken vokset. Jeg har fundet et fællesskab, som har givet mig lyst til at deltage i og være en del af kirkens liv. Det gælder både gudstjenesterne og de mange kulturelle arrangementer, der foregår.

 

Vibeke Selchau Poulsen, 76 år
Pensioneret tandlæge

Hvorfor stiller jeg til valg for menighedsrådet i Sankt Povls Kirke?
Jo, bl.a av følgende grunner:
- Jeg håper å kunne påvirke avgjørelser, som betyr mye for livet i kirken.
- at delta i utvalg, som bidrar til rikere kulturliv både i kirken og byen.
Kirken knytter meg til et kontaktnett i samfunnet dessuten har den forgreninger utover i hele verden. Gjennom kirken er jeg del av en global størrelse. Denne størrelse har et nedslag i kirken her lokalt. Denne bevegelsen er jeg stolt av å tilhøre og ønsker å gjøre en innsats i.

 

Ragnar Aase, 78 år
medlem siden 2020

Min hustru, Dorthe Frisenette, og jeg flyttede til Korsør for 2 år siden, og det har vi vi været utroligt glade for. Ret hurtigt kom vi i kontakt med Sankt Povls Kirke.
De sidste halvandet år har jeg været formand for Aktivitetsudvalget under menighedsrådet. For at kunne bestride hvervet har jeg deltaget i Menighedsrådets møder og har derved fået et godt kendskab til arbejdet, og hvad det indebærer. Vi har et utrolig godt samarbejde, og jeg syntes, det er tilfredsstillende at have indflydelse på tingenes gang.
Jeg er uddannet Civiløkonom fra CBS og har primært arbejdet med kvalitetsfødevarer og vin fra det meste af verden, både som ansat chef og som selvstændig. I lange perioder har jeg derudover drevet landbrug. Utallige rejser i rigtig mange lande i næsten alle verdensdele har givet mig indsigt og respekt for, hvordan vi mennesker fungerer i forhold til hinanden.
Mit håb er at kunne gøre en lille forskel.
Husk at bruge din stemmeret.

Bo Andersen, 70 år
Civiløkonom

Jeg har fortsat lyst og energi til at gå ind i menighedsrådsarbejdet ved Sankt Povls Kirke - derfor stiller jeg op igen. Min baggrund er, at jeg er opvokset i Korsør. Som uddannet pædagog har jeg bla. arbejdet som seminarielærer i Grønland, og de seneste 10 år af mit arbejdsliv arbejdede jeg som børnehaveklasseleder på Tårnborg Skole.
I de sidste 5 år har jeg været med til at tilrettelægge og gennemføre Kirkehøjskolen. Desuden har jeg deltaget i litteraturkredsen og andre af kirkens mange tilbud.
Jeg ser kirken i fremtiden som et centralt samlingssted for mange forskellige mennesker, i forskellige livssituationer og forskellige aldre.
Såvel fra mit tidligere virke, som fra menighedsrådsarbejdet har jeg fået god erfaring med at samarbejde og finde konstruktive løsninger med respekt for andres holdninger

Vivian Nielsen, 77 år
medlem siden 2020

Jeg har arbejdet med industrielle udviklingsprojekter i Rusland, Centralasien og Nordafrika i 25 år. Her har jeg haft med mange vidt forskellige mennesker at gøre og har derigennem fået stor erfaring med samarbejde.
Jeg ved, hvor meget et godt samarbejde betyder for en arbejdsplads – som kirken jo også er. Det er mit ønske at knytte et stærkere bånd til kirken og bruge mine erfaringer her.
Mine forældre blev gift, og jeg blev døbt i Sankt Povls Kirke. For 30 år siden flyttede jeg tilbage til postnummer Korsør, hvor også mine bedsteforældre havde deres rødder.
Jeg har en stor interesse i det historiske Korsør, og jeg ved, at kirken er et markant centrum for gode aktiviteter i byen.
Derfor vil jeg gerne være medlem af menighedsrådet og gøre mit til at vedligeholde og styrke kirkens aktiviteter.

Søren Hjorth Jensen, 74 år
Civilingeniør

Jeg stillede efter opfordring op til menighedsrådsvalget i 2012, hvor jeg blev suppleant. I 2014 avancerede jeg til medlem, og jeg har været medlem af menighedsrådet efterfølgende.
Jeg har lagt vægt på, at de fysiske rammer skal være til stede og har bl. a. medvirket ved udvidelsen af Sct. Gertruds Hus. Herudover har jeg arbejdet med økonomi, først som formand og nu som kasserer. På det seneste har hovedparten af mit virke været i bestyrelsen for Korsør Kirkegård, hvor jeg har virket som formand.
Arbejdet i menighedsrådet har været givende, der har været en høj grad af konsensus, og jeg håber at kunne være med til at videreføre arbejdet.


Jørgen Fink, 68 år
medlem siden 2012

Grunden til, at jeg melder mig på banen er, at jeg mener, der mangler mindst en aktivitet i Skt Povls Kirke, nemlig en mulighed for at fordybe sig i vores tro: den lutherske kristendom. Jeg går jævnligt i kirke, men synes, det er et problem, at man ikke har mulighed for at stille spørgsmål under gudstjeneste; ikke fordi, jeg mener gudstjenesteformen nødvendigvis bør ændres, men jeg mener, der burde være en mulighed for menigheden til at udvikle sin tro og blive klogere på kristendommen. Det kunne f.eks. være ved at tilbyde en mulighed for at samles en gang om måneden og læse en tekst i Bibelen med efterfølgende samtale om teksten og evt. debat. Den aktivitet har man i mange andre kirker, og det giver menigheden mulighed for at lave noget sammen, der handler om vores fælles tro og samtidig blive klogere på nogle af Bibelens tekster. Det kan være både interessant og inspirerende og gør den kommende søndags tekst mere nærværende og forståelig. Det kunne måske lokke nogle yngre mennesker ind i kirkens fællesskab.

Jeg mener, Folkekirken bliver nødt til at følge med tiden, hvis den skal have befolkningens opbakning fremover, og jeg mener, det ville være et skridt på vejen, hvis man gav menigheden mulighed for at mødes og tale om Kristendommen og troens rolle i vores liv i dag.


Lisbeth Bæk, 71 år