Minikonfirmand
Sankt Povls kirke inviterer byens 3. klasser til et hyggeligt og sjovt minikonfirmandforløb, som man kan gå til sammen i efteråret. Forløbet er gratis. Undervisningen ligger om torsdagen kl. 13.15-14.45 og foregår i Sankt Gertruds Hus - lige ved siden af Sankt Povls Kirke.
At være minikonfirmand er et møde med kirken i børnehøjde, hvor stort og småt kan blive vendt, og hvor der er tid til at tale om alt det, der ikke altid lader sig forklare.
Vi vil bruge eftermiddagene sammen på at gå på opdagelse i kirken, oppe og nede, ude og inde. Vi skal høre historier, synge, lege, grine og hygge os. Og vi skal være kreative med vores hænder, vores stemmer og meget mere.
Efterår 2025
- Start - torsdag 11. september kl. 13.15 og slutter torsdag 4. december
- BUSK-gudstjeneste
- Kirke og Klovn
- Fredslys gudstjeneste - 2. søndag i advent kl. 15.00: gudstjeneste i samarbejde med Sankt Georgs Gildet i Korsør og spejdergrupperne
Børnene skal selv gå til og fra undervisningen i Sankt Gertruds Hus medmindre andet er aftalt skriftligt ved tilmeldingen.
Vil du tilmelde dit barn til forløbet "Minikonfirmand" - der skal være minimum 20 deltagere for at gennemføre undervisningen.
så klik her for tilmeldingsformular .
Vi glæder os til at lære jer at kende og håber, vi får nogle gode, sjove og spændende timer sammen.
Mange hilsner
Jesper, præst
Linda og Lene, kirketjenere
Mona, minikonfirmandhjælper
Charlotte, udvalget for Børn og Unge
Læs mere om hvad Folkekirken.dk skriver om Minikonfirmand