Fødsel og faderskab

Tillykke med den lille ny!

Et barns fødsel er en stor begivenhed, og vi ønsker jer hjerteligt tillykke.
Midt i den glædelige tid følger også nogle praktiske og formelle opgaver, som det er vigtigt at få styr på.

Her på siden finder I information om, hvordan I forholder jer i forhold til fødselsregistrering, faderskab og attester. Har I spørgsmål eller brug for vejledning, er I altid velkomne til at kontakte kirkekontoret – vi står klar til at hjælpe jer.

 

Praktisk information om fødsel og faderskab

Fødsel

Når et barn bliver født, indberetter jordemoderen fødslen digitalt til moderens bopælssogn. Sognet registrerer herefter fødslen.

OBS:
Hvis der ikke har medvirket en jordemoder, skal forældrene selv anmelde fødslen i sognet, hvor moderen bor.
Har moderen ikke en dansk folkeregisteradresse, skal fødslen anmeldes i det sogn, hvor barnet er født.

Fødsels- og personattest

Hvis du har brug for en fødselsattest eller personattest, kan den bestilles via borger.dk. Du vælger selv, hvordan attesten udstedes:

  • Afhentning på kirkekontoret (mod forevisning af gyldigt billed-ID)
  • Modtagelse via Digital Post
  • Modtagelse med almindelig post
  • Faderskab og forældremyndighed

Hvis barnets forældre ikke er gift, og de ønsker fælles forældremyndighed, skal de udfylde en Omsorgs- og Ansvarserklæring digitalt på borger.dk senest 28 dage efter barnets fødsel (inkl. fødselsdatoen).

Når sognet har modtaget erklæringen, registreres faderskabet og den fælles forældremyndighed.

Hvis sognet ikke modtager erklæringen rettidigt, sendes sagen videre til Familieretshuset, som herefter kontakter barnets mor for at få faderskabet afgjort.

Uden NemID/MitID

I særlige tilfælde, hvor én eller begge forældre ikke har NemID/MitID, skal Omsorgs- og Ansvarserklæringen udfyldes på papirblanket og afleveres på kirkekontoret.

Kirkekontoret

Kirkekontoret ligger i
Sct. Gertruds Hus

Kirkepladsen 5

58 37 13 09

Mandag - fredag kl. 10.00-13.00

Værd at vide om