BRUG FOR EN ATTEST
Brug for en attest?
– Vi hjælper dig
Hos Sankt Povls Kirkes kirkekontor kan du få udstedt forskellige attester, som bruges til mange formelle formål. Det er en fordel at kontakte os, før du booker tid hos Borgerservice. Så kan vi sikre os, at alle nødvendige oplysninger til attesten er tilgængelige.
Disse attester kan du få hos os:
Personattest
Indeholder de aktuelle oplysninger om fødsel, forældre, navn og civilstand (hvis du er myndig). Personattesten erstatter de tidligere fødsels- og navneattester samt døds- og begravelsesattester.
Fødsels- og dåbsattest
Dokumenterer hvornår og hvor du er født, samt oplysninger om eventuel dåb.
Vielsesattest
Dokumenterer dit vielsestidspunkt og sted.
Registerindsigt
Indeholder oplysninger om, hvad der er registreret om dig i kirkens personregister.
Sådan bestiller du en attest
Den nemmeste måde er via borger.dk med MitID.
Har du ikke MitID, eller skal du bruge en attest til dit barn, er du velkommen til at besøge kirkekontoret personligt. Husk at medbringe gyldigt billed-ID.
Ønsker du at få tilsendt attest, skal du være opmærksom på, at der kan gå op til 10 dage fra bestillingsdato og til du modtager attesten i din fysiske postkadde. Vi sender med Postnord indtil udgangen af 2025.
Bestiller du en digital attest, skal du være opmærksom på, at den skal bruges digitalt. En diital attest kan ikke printes ud og afleveres til fx Borgerservice.
Har du spørgsmål?
Kontakt os – vi hjælper dig gerne igennem processen.

Har du spørgsmål?
Du er altid velkommen til at kontakte kirkekontoret, hvis du har spørgsmål til dit medlemkab af folkekirken.
📞 58 37 13 09
📧 Send sikker mail
📍 Kirkepladsen 5 i Korsør
Vi har åbent mandag-fredag kl. 10.00-13.00
Fuldmagt
Du kan give en anden tilladelse til at hente din attest, så skal du udfylde en fuldmagt.
Fuldmagten skal indeholde følgende:
Dato for udstedelse
Fulde nuværende navn og fødselsdato på fuldmagtsgiver. Både fuldmagtsgiver og fuldmagstager skal være myndige.
Fulde nuværende navn og fødselsdato på fuldmagtshaver
Præcisering af, hvilken attest, der ønskes
Hvis sprogbilag, så skal det anføres på hvilket sprog, det ønskes
Tidsrum, hvori fuldmagten er gældende; enten til en specifik dato eller blot x mdr., som vil tælle fra signeringsdato/afsendelsesdato.
På borger.dk kan du give eller anmode om fuldmagt, hvis du skal hente attest for en anden eller beder en anden hente for dig.