Store bededag er for mange ensbetydende med hveder og/eller konfirmation, dagen der falder 4. fredag efter påske. I gamle dage skulle alle holde bededagen hellig, det gjaldt også bageren. Så frisk brød var ikke en mulighed, og derfor bagte de hvedeknopper om torsdagen, som så kunne ristes på store bededag. Traditionen lever i bedste velgående, omend de fleste af os spiser hvederne om torsdagen, på store bededagsaften. 

Store bededag er en særlig dansk helligdag, en lidt mærkelig størrelse, den yngste af vore helligdage, tilføjet ved lov i 1686. Store bededag er god til fordybelse i bøn og samtale med Gud. Kirsten Jørgensen, provst i Frederiksberg Provsti, er forfatter til flere nyere bønner:

Jesus, du som er livets Herre,
hør mig!
Jeg søger dig, når natten er lang
og angsten er dyb som mørket.
Jeg søger dig,
og du kommer til mig på morgenrødens vinger.
Jeg ved ikke altid,
hvad jeg skal bede om,
men du giver mig, hvad jeg behøver.
Jeg banker på himmerigets port,
og du lukker op for mig.
Jeg takker dig,
fordi du fylder mit liv med gode gaver.
Gør godt mod alle som du har gjort godt mod mig.

Amen.

En salme, der passer godt til bededagen, er Grundtvigs oversættelse af Luthers salme: Nu beder vi den Helligånd - DDS 289